EGU er for dig, der gerne vil have mest mulig praktik, og som lærer bedst ved at gøre tingene i praksis. På EGU er du i praktik i en virksomhed under det meste af dit uddannelsesforløb. Her lærer du et fag på en arbejdsplads. I korte perioder er du i skole. Undervisningen kan være i dansk og matematik eller fag, som knytter sig direkte til det, du arbejder med i virksomheden.
Du kan afslutte dit EGU forløb med en faglig prøve.
Hvis du afslutter EGU på højeste niveau (niveau 3), giver det dimittendrettigheder i A-kassen, hvilket betyder, at du kan få dagpenge fra en A-kasse. Alternativt går du direkte i job, hvor du får løn fra en virksomhed.
I flere forskellige fag. Bl.a. indenfor forskellige slags håndværk, transport, handel/butik, lager, produktion, landbrug m.fl.
Som udgangspunkt er man på EGU i to år. Men uddannelsen kan både forlænges og forkortes.
Du skal i skole op til 1/3 af din uddannelse.
Den skole/skoler du skal på, afhænger af målet med din uddannelsesplan. På EGU vil det typisk være praktisk orienterede skoleforløb på AMU/Erhvervsskoler, der lægges i uddannelsesplanen, suppleret med evt. dansk og matematik.
Ja, du får løn/skoleydelse i hele uddannelsesperioden. Når du arbejder på praktikstedet får du elevløn. Hvor meget du får i løn er afhængig af hvilken overenskomst der er indenfor det fag du er elev. Når du er på skole får du skoleydelse, der svarer til den ydelse du får som FGU elev.
For at komme i gang med EGU skal du have lavet en målgruppevurdering hos din UU Vejleder i Ungeenheden. Dernæst skal der findes et praktiksted, som der skal indgås en praktikaftale med. Ungeenheden kan være behjælpelig med at finde en elevplads.
På FGU Vendsyssel får du styrket dine personlige kompetencer. Du har mulighed for at prøve en masse forskellige ting, der gør dig klogere på dig selv, dine drømme og dine styrker og muligheder.
På FGU Vendsyssel sætter vi fokus på læring. Alle skal lære noget hver dag. Vi tager afsæt i dit udgangspunkt, og vi tilrettelægger din uddannelse så den passer netop til dig.
På FGU Vendsyssel møder du masser af unge, der ligesom dig, gerne vil indgå i et positivt fælleskab. Det skal være rart at gå på FGU og alle har ret til at have en ven.