Produktionsgrunduddannelsen (PGU) kan give dig mulighed for at komme videre en erhvervsuddannelse eller kvalificere dig til et job.
På PGU har du mest værkstedundervisning. Herudover er der undervisning i dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervslære). Du kan også valgfag som engelsk og samfundsfag.
På PGU foregår hovedparten af undervisningen på værksteder med moderne udstyr. Alle lærerne er faglærte indenfor den linje, de underviser i.
Når du afslutter et fagligt Tema på FGU 3 niveau, kan du gå op til en faglig prøve og få et uddannelsesbevis.
Du kan vælge mellem 12 temaer, som din værkstedsundervisning vil tage udgangspunkt i.
Du kan vælge imellem de faglige temaer, der findes på den enkelte skole. Der kan være venteliste på et fagligt tema.
Du får karakterer i de almene fag. På dit fagtema får du bestået/ikke bestået.
Dansk og matematik afsluttes som udgangspunkt med en prøve. Dit fagtema afsluttes med en prøve, når du har opnået det rette faglige niveau.
Som udgangspunkt vælger man kun ét fagtema. Herved sikrer vi bedst muligt, at du opnår de bedste færdigheder indenfor et fag. Skift kan ske efter aftale med vejleder.
Du har dansk og matematik hver uge, men mængden kan variere.
Et forløb på PGU giver dig konkret viden og praktiske færdigheder indenfor et fag. Herudover får du en række personlige og almenfaglige færdigheder, som kan være nyttige på en erhvervsuddannelse eller i et job.
På omsorg og sundhed arbejder vi med omsorgs- og sundhedsaktiviteter for børn, unge og ældre.
Centrale elementer er omsorgsrollen, psykologi og pædagogik, kommunikation, observation og refleksion, hygiejne og arbejdsmiljø.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring og Frederikshavn.
På handel og kundeservice arbejder vi med salg og videresalg af varer
og serviceydelser til forskellige målgrupper og kunder.
Vi arbejder med hele salgsprocesser og dermed med både markedsføring, salg, vejledning og betjening af kunder administration og kundeservice.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring, Frederikshavn og Dronninglund.
På denne linje retter vi fokus mod beskæftigelsesområder, der relaterer sig til turisme, oplevelser, entreprenørskab, kunst og kultur.
Vi arbejder med konkrete events, serviceydelser og produkter med tilknytning til turisme og kulturelle oplevelser.
Er pt. ikke oprettet.
På denne linje arbejdes der håndværksfag som murer, snedker, tømrer eller maritimt håndværk. Du bliver her godt klædt på til en håndværksmæssig uddannelse.
Der arbejdes i moderne værksteder med konkrete byggeprojekter og anlægsopgaver, som typisk produceres på bestilling fra en kunde. Alternativt arbejder vi på større projekter ude hos en kunde.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring, Frederikshavn og Dronninglund.
På kommunikation og Medie arbejder vi med på Office 365, udarbejdelse af websites, foto samt fremstilling/produktion og tjenesteydelser til kunder i form af brochurer, plakater, websites mv.
Der arbejdes i et professionelt værkstedsmiljø med de for fagområdet karakteristiske værktøjer, udstyr og materialer.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring og Dronninglund.
På musisk og kunstnerisk produktion arbejder vi med musik og kunst som udtryksformer. Vi arbejder som hold med musik, som vi optræder med og indspiller. Sammen lykkes vi med musikken og bruger hinanden til at blive endnu bedre.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring og Fredrikshavn.
I kunstnerisk produktion arbejdes der primært med plane billeder, skulptur samt kendskab til kunsthistoriens vigtigste perioder.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring
På Mad og Ernæring har vi fokus på at lave spændende mad. Vi sætter fokus på den gode madoplevelse og vi arbejder i fællesskab om at skabe en sund livsstil, hvor også økologi og bæredygtighed indgår.
Der anvendes udstyr og maskiner, der er standard for faget.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring, Frederikshavn og Dronninglund.
Miljø, genbrug og bæredygtighed er de centrale emner på denne linje. Der arbejdes med viden om forskellige materialer og om faktorer, der påvirker miljø og forbrug.
Der arbejdes praktisk med at fremstille konkrete produkter med genanvendelige materialer.
Du kan gå på dette hold i Frederikshavn.
På motor og mekanik arbejder vi med reparation, servicering og teknisk indsigt ift. forskellige motorer med forskellige formål og til forskellige kundegrupper.
Der arbejdes i autentiske værkstedsfaciliteter, hvor vi arbejder med blandt andet biler og skibsmotorer.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring og Frederikshavn.
På Industri arbejder vi med bearbejdning af plast og metal, hvor vi fremstiller og designer forskellige produkter.
Vi fremstiller reelle produkter på bestilling fra kunder eller med henblik på salg heraf. Vi arbejder i autentiske værksteder med det udstyr, der knytter sig til vores produktion.
Du kan gå på dette hold i
Hjørring, Frederikshavn og Dronninglund.
På FGU Vendsyssel får du styrket dine personlige kompetencer. Du har mulighed for at prøve en masse forskellige ting, der gør dig klogere på dig selv, dine drømme og dine styrker og muligheder.
På FGU Vendsyssel sætter vi fokus på læring. Alle skal lære noget hver dag. Vi tager afsæt i dit udgangspunkt, og vi tilrettelægger din uddannelse så den passer netop til dig.
På FGU Vendsyssel møder du masser af unge, der ligesom dig gerne vil indgå i et positivt fælleskab. Vi sætter fokus på trivsel og et spændende ungemiljø.