STU

Om STU uddannelsen

STU Dronninglund – din vej er vores vej

På vores STU i Dronninglund hjælper vi unge mellem 16 og 25 år videre i uddannelse eller beskæftigelse. Typisk er det unge, der har svært ved at gennemføre andre tilbud, men har brug for særlig opmærksomhed, hensyn og tid. De kan have forskellige diagnoser som autisme eller ADHD, og der kan være sociale problematikker. 

STU Dronninglund kan hjælpe dig med at udvikle dig fagligt, socialt og personligt. Vores treårige forløb er bygget op om tre nøgleord: struktur, tryghed og udvikling. Vi starter hold efter sommerferien og efter juleferien. Tal med din kommunale uddannelsesvejleder om dine muligheder.

Struktur

Undervisningen foregår i små grupper, og du har en fast plads i klasselokalet. Du vil i løbet af dagen møde ganske få undervisere. Holdets kontaktlærer hjælper dig med at planlægge og strukturere dit uddannelsesforløb og er den, der vil følge dig.
Du har mulighed for at køre med FGU Vendsyssels bus fra Brønderslev kl. 07.30 til busterminalen i Dronninglund, som ligger hundrede meter fra STU-afdelingen. Bussen kører dig også hjem.

Tryghed

Vores lokaler er en lille afdeling for sig selv og beregnet til små hold. Der er i vid udstrækning mulighed for at reducere sanseindtryk med blandt andet afskærmning, fordi et læringsrum skal være et roligt og trygt sted at være.Vi har også et tilstødende pauserum og eget toilet. 
I din ugentlige samtale med kontaktlæreren kan du fortælle om det, der giver vanskeligheder i hverdagen.

Udvikling

Undervisning på STU Dronninglund bidrager til, at du aktivt kan deltage i voksenlivet med stærkere personlige, sociale og faglige kompetencer. En af vores styrker er, at vi er en del af FGU Vendsyssel. Derfor har vi under ét tag ikke kun flere niveauer af skolefaglig viden, men også erfaring med håndværk. Vi kan på den måde tilbyde dig som STU-elev en intern, beskyttet praktik i ét af vores egne værksteder.

 

_51W3221

Peter | Motor og mekanik

Det bedste ved FGU er vennerne og sammenholdet
_51W3317

Kimmie | Musisk og kunstnerisk produktion

Vi har et fedt fællesskab og det er sjov med musik
_51W3351

Marcus | Medie og kommunikation

Jeg har mulighed for at udvikle mig inden for et fag og finde ud af, hvad jeg vil
_51W3353

Ann | Medie og kommunikation

Jeg har mulighed for at arbejde med det, der interesserer mig og som jeg gerne vil uddanne mig indenfor
_51W3391

Adam | Mad og Ernæring

Det gode ved FGU er lærerne og samarbejdet
_51W3425

Natalie | Handel og kundeservice

Vi har mulighed for at arbejde med idéudvikling
_51W3484

Mike | Industri

Jeg kan arbejde med det, jeg gerne vil
_51W3221
Personlig udvikling

På FGU Vendsyssel får du styrket dine personlige kompetencer. Du har mulighed for at prøve en masse forskellige ting, der gør dig klogere på dig selv, dine drømme og dine styrker og muligheder. 

_51W3519
Uddannelse

På FGU Vendsyssel sætter vi fokus på læring. Alle skal lære noget hver dag. Vi tager afsæt i dit udgangspunkt, og vi tilrettelægger din uddannelse så den passer netop til dig.

_51W3514
Fælleskab

På FGU Vendsyssel møder du masser af unge, der ligesom dig, gerne vil indgå i et positivt fælleskab. Det skal være rart at gå på FGU og alle har ret til at have en ven.